Det er ofte i ferietiden, det for alvor kan mærkes, hvis noget er ude af balance i dit arbejdsliv eller i hverdagen – og jeg får lyst til at spørge dig, hvad har du mærket denne sommer?
Det er helt naturligt, at du vil få adgang til flere følelser og tanker inde i dig, når du holder ferie – her sættes tempoet ned, du er væk fra jobbet og de vante rammer for at opleve med dem du elsker. Og det er måske her, du kommer i kontakt med dig selv – for første gang i lang tid.
Tænk over det, du mærker
Hvis du mærker, at det er rart at holde fri, og at du mod slutningen af ferie glæder dig til hverdagen igen, så er det godt.
Mærker du derimod, at du er mast, træt, ked af det, opgivende og at du slet ikke har lyst til at vende tilbage til jobbet, så bør du ikke feje de følelser væk.
De er der af en grund. Gå ind i følelserne og tankerne. Overvej hvorfor de er der.
Der kan være flere grunde til, at du føler dig ude af balance i arbejdslivet eller i din hverdag. Det kan være en opgave på jobbet, antallet timer, mødetider, mængden af opgaver, en chef eller en kollega, der giver ubehag.
Måske er din hjemmebase ustabil, og det er her, du har brug for ændringer. Det kan også være, du føler dig fanget i dit job og kan mærke, der skal ske noget andet.
Uanset hvad du mærker og hvad grunden er, skal du tage det seriøst.
Coaching kan hjælpe til afklaring
Ingen skal være kede af at gå på arbejde eller holde vejret indtil næste ferie for så at falde sammen som en ballon uden luft.
Det skal være okay at gå på arbejde og det skal være okay at være hjemme – hvis ikke ligefrem fedt, skønt og dejligt. Ja, tænk sig hvis det var det?
Det kan være svært selv at finde rundt i tankerne, når arbejdslivet og hverdagen er presset. Det er her, jeg som din coach i Hvidovre kan hjælpe dig. Jeg kan som coach hjælpe med at klarlægge tankerne, snakke om dem og lokalisere hvad der sker inde i dig.
Sammen går vi på opdagelse i din hverdag og de følelser og tanker den fører med sig – og vi finder ud af, hvad du har behov for, der skal ske i fremtiden. Herefter går vi ind i, hvad der skal til for at lave de nødvendige ændringer. Vi ser blandt andet på, hvad der kan hjælpe dig på vej og hvor der kan være fælder undervejs…og så begynder du at gå vejen og lave de ændringer i livet, du ønsker, mens jeg følger dig på sidelinjen som en støtte.
Vil du høre mere om mulig coaching hos mig i Hvidovre eller online?
Skriv til mig på: kontakt@mettemaje.dk – så finder vi en tid til en indledende samtale, og så kan du beslutte, om du vil i et forløb hos mig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kh. Coach MetteMaje Skøtt